Nu har du muligheden for at blive en del af vores team på Roskilde Festival 2020. Vi har i år fået muligheden for at have en madbod i Food court.
Vi skal derfor bruge et stærkt hold af frivillige (helst med køkkenerfaring) og vi vil gerne have dig med!
Du kommer til at lave og sælge bæredygtig og økologisk mad til de glade festivalgæster, samtidig kommer du gratis på Roskilde Festival og bliver en del af vores fællesskab.
På festivalen ønsker vi at gå et skidt videre med de cirkulære tanker. Vi vil bruge hele dyret og vil indtænke brugen af restprodukter fra andre, til at skabe et dejlig måltid for gæsterne. Både på smag, dyrevelfærd og meningsfuld produktion.
Hvad skal du?
Arbejdet består af 3 vagter af 8 timers varighed fordelt over de fire musikdage. Du skal altså arbejde 24 timer i alt. Boden kommer til at have åbent fra 10:00 til 04:00 (det kan ske at dine vagter starter før eller slutter senere). Dine vagter kan således være både dag og nat. Der er mulighed for at stå i køkken, ved kasse eller på arbejdsstation imellem de to.
Hvad får du?
Udover dit armbånd til Roskilde Festival 2020 vil du få et måltid under hver vagt og muligheden for at være en del af vores fællesskab.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at skive en kort ansøgning til os på info@birthesminde.dk.
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig som person, alder og billede. Hvis du føler at du er særligt egnet til en speciel opgave, må du gerne vedhæfte et cv og skrive hvilke funktioner du kunne være kvalificeret til eller godt kunne tænke dig at arbejde med under festivalen.
De bedste hilsner fra Festival-teamet//Birthesminde