GRISENE HAR TALT – ER DER NOGEN, DER VIL LYTTE?

GRISENE HAR TALT – ER DER NOGEN, DER VIL LYTTE?

Grisene har fået en stemme i et stort forskningsprojekt, der i onsdags blev dokumenteret i DR-programmet “Hvis grise kunne tale”.

Vores Birthesminde-grisene medvirkede i forsøget for at vise, hvordan grise reagerer, når de får et langt griseliv under udenfor under åben himmel med frie muligheder for at dyrke deres naturlige adfærd. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, for hele grunden til, at jeg i sin tid startede med Birthesminde-grisene er at forsøge at vise verden, at man godt kan lave rigtigt godt grisekød på grisenes egne præmisser.

Resultaterne af forskningsprojektet er ikke overraskende, at grisene oplever smerte og stress i staldene. Og at de modsat er gladere på friland og under åben himmel, hvor de ikke er begrænset i deres naturlige adfærd. 

Det er der ikke mange, der er overraskede over. Selvfølgelig heller ikke mig.

Men jeg er overrasket over, at ingen nu taler om, hvordan vi i fremtiden skal producere kød og grise? 

Grisene har nu tydeligt fortalt, at et liv på få kvadratmeter ikke er værdigt.

De viser os det, som vi alle sammen ved; at det er unaturligt for et dyr som grisen, hønen eller koen at leve i et staldmiljø på få kvadratmeter.

Igennem de sidste årtier har vi effektiviseret og centraliseret vores produktion af kød. Vi har som forbrugere på en uforklarlig måde bildt os selv ind, at det er i orden at holde dyr på denne måde, for at vi kan få kød på bordet. Det har vi kunne bilde os selv ind, fordi dyrene ikke kan sige fra selv. Men det er netop det, de gør i dette forskningsprojekt.

DET ER TID TIL AT LYTTE
Tiden er kommet til radikale ændringer. Vi møder store klimaforandringer, og vores jordklode bløder. Det er sørgeligt, men det medfører også en ny spirende bevidsthed omkring vores produktionsmetoder. Flere og flere studier fortæller os, at den måde vores dyr bliver produceret på afføder pine og ulykkelige liv, her senest med KU studiet, der aflæser grisenes sprog.

For 10 år siden besluttede jeg mig for at forsøge at forsøge at "producere" en gris, så tæt på “på grisens præmis”

Jeg satte mig ind i, hvordan grisene blev produceret i det danske landbrug og opdagede meget hurtigt, hvor mange kompromiser, der bliver taget for at holde prisen nede, så den almindelige dansker vil købe grisekødet.

Men prisen for det billige grisekød lander jo et sted: Alle de kompromiser og effektiviseringer bliver betalt af grisene. 

Så hvad gør jeg anderledes for at få en naturlighed tilbage til grisen:

Mine grise går også under åben himmel, selvfølgelig skal de ikke spærres inde i en stald.

Grisene går hele livet i søskende flokke, uden ring i næsen. Grisens graveadfærd er så ufattelig fundamental for grisen, så det at fratage den muligheden for at rode i jorden, ville være det mest unaturlige i hele verden.

Jeg har valgt at arbejde med gamle racegrise. Den oprindelige gris får ikke flere smågrise, end den selv kan passe og har patter til. Det giver en naturligt og uproblematisk reproduktion. 

De gamle racer vokser også 100% langsommere, hvilket giver fantastisk kødkvalitet som på alle måde smager intenst sammenlignet med de moderne lyserøde grise.

Jeg vil vove den påstand, at jeg har glade grise, som lever et så naturligt liv som muligt i fangenskab. Og nu har vi også forskernes resultater, som fortæller at mine grise siger mærkbart flere glade lyde og færre ulykkelige lyde, end hvad der er tilfældet hos de grise, som lever i staldene. 

Hvorfor gør alle så ikke bare det?

Som Peter Sandøe, dansk professor i bioetik, der optræder i DR-dokumentaren, siger: "Hvis vi skulle holde grise som mine, ville det fylde hele Danmark og Tyskland, så det er ikke en mulighed". Og det er på sin vis også rigtigt, hvad Peter siger.

Så det helt store spørgsmål er nok mere:

Skal vi producere den mængde af kød, som vi gør i dag? Er det en menneskeret at få fire koteletter til en halvtredser hver og hver anden dag?

Nu har vi sort på hvidt bevis for, at de billige koteletter kommer med en meget høj pris, smerte og stress, for grisene.

Tænk, hvis alt det (meget mindre ) kød, vi spiser, kan blive produceret i overensstemmelse med dyrenes naturlighed og trivsel? Vi kan i hvert fald ikke blive ved med at foregøgle, at kødet ikke bliver lavet af  levende individer med sprog og følelser.

For grisene har selv talt.

Er der nogen derude, der vil lytte til dem?

I kan se udsendelse på drev på linket her: https://www.dr.dk/drtv/se/hvis-grise-kunne-tale_470370

Kh Maria